Hjemmefødsel, dit valg!

Kendt jordemoder, dit ønske?

Fødslen
75 % af fødslerne vil starte inden for en periode på omkring 10 dage, omkring terminstidspunktet. Over 60 % af fødslerne starter med veer, de resterende med vandafgang. Veer er muskelsammentrækninger i livmoderen og opstår når der er reseptorer (hunstik) nok i livmoderen til at modtage vehormonerne (hanstikkene). Jo tættere man er på sin termin, jo flere hunstik vil der dannes i livmodermusklen, hvorfor mange også oplever tiltagende plukkeveer op til fødslen. Starter fødslen med vandafgang vil dét oftest inden for det første døgn, provokere dannelsen af hunstik i livmodermusklen og derved basis for veer.

Fødslen opdeles traditionelt i 3 faser:
  1. Den latente fase hvor veerne er uregelmæssige i styrke og hyppighed og hvor vearbejdet typisk udsletter livmoderhalsen og åbner livmodermunden 2-3 cm.
  2. Den aktive fase hvor veerne bliver regelmæssige i styrke og hyppighed og hvor vearbejdet åbner livmodermunden til 10 cm.
  3. Presseperioden hvor veerne i samarbejde med moderens presseteknik, presser barnet igennem fødselskanalen.
Veer
Den latente fase kan varer alt fra 2 t. til 2 døgn og er derfor den periode i fødslen hvor det er vigtigst, at kvinden (og hendes mand) får hvilet og slappet af. Det er nødvendigt, at kvinden ikke her bruger unødig energi på, at trave rundt på gulvet, blive masseret og andre ”forstyrende” ting. Vearbejde er muskelarbejde og denne fase skal derfor bruges til, at lade op til de mere fysiske krævende faser der kommer. Som før hård fysisk sport skal depoterne fyldes op og musklerne have hvile. Den aktive fase varer oftest 7-10 timer for 1.stegangsfødende og det halve for flergangsfødende. I denne fase begynder barnet at rotere ned igennem kvindens bækken og det er derfor her optimalt, at øge aktivitetsgraden. Når kvinden bevæger sig/sit bækken hjælper hun barnets rotation. Lejeændringer i sengen afbrudt af oprejste stillinger f.eks. i en stol, gående, ½ siddende i badekar (lejring i vand øger bevægelsesfriheden) og knæ/albueleje øger barnets muligheder for at indstille sig rigtigt i bækkenet. Presseperioden varer mellem ½-1 t. for 1.stegangsfødende og oftest mindre end ½ time for flergangsfødende. Barnets hoved er nu så langt nede i kvindens bækken, at det rammer de reflekser i tarmen der giver afføringstrang. Den første pressefornemmelse føles oftest som en ubændig trang til at skulle på toilettet, opfulgt af en slags ”mavekrampe” hvor kvindens mavemuskler trækker sig sammen og skubber barnet gennem bækkenbundsmuskulaturen.
Vandafgang
Barnet ligger, som en astronaut, vægtløs og beskyttet i sit fostervand indtil der går hul på hinderne. Omkring terminen er der ca. ½-1½ liter fostervand omkring barnet. Går der hul på fosterhinderne gendanner kvinden fostervandet således, at hun aldrig løber ”tør”. Fostervandet er som oftest klart som postevand, men kan også være gulligt, lyserødt eller grønligt. Fostervandet lugter IKKE af tis, nærmere som sæd. Klart, gulligt eller lyserødt fostervand er normalt og ubekymrende, hvis barnet står med hovedet nedad og fast i kvindens bækken. Hvis fostervandet har en grønlig nuance er det tegn på, at barnet har haft afføring i vandet og dette igen, kan være tegn på stress. Man kan være i tvivl om fostervandet er afgået da hullet i hinderne kan være lille og kan sidde, så der kun kommer lidt fostervand ud ad gangen. Kommer der kun en lille skylle fostervand som ikke gentages er der sandsynligvis ikke hul i hinderne helt ind til barnet, men kun i den yderste hinde. Dette fænomen er normalt og ufarligt og betragtes ikke som egentlig start af fødslen, da der sagtens kan gå flere dage/ugen før der kommer veer.
Smertelindring
Smertelindring handler basalt om, at få kvinden til at slappe af og give efter. Er kvinden anspændt gør det mere ondt, hun bliver bange og spænder endnu mere, hvorved det gør endnu mere ondt og en ond cirkel er startet. Smertelindring bryder cirklen; det gør mindre ondt, kvinden slapper mere af, hvorved smerten igen bliver mindre og en god cirkel er startet. Da der er tale om en cirkel er det også muligt, at bryde den ved, at mindske nogle af de andre elementer, angsten f.eks. Er kvinden godt forberedt og informeret om hvad der foregår under en fødsel bliver hun måske ikke så angst når det begynder, at gøre ondt, hun slapper mere af hvorved det gør mindre ondt osv.

Langt de fleste ”finurligheder” ved den menneskelige krop har en funktion, således er smerte i alle andre situationer et tegn på fare. Det kræver derfor utroligt meget af kvinden, at ”overhøre” faresignalet og i stedet ”blive” i smerten. Jeg kender ikke til den egentlige funktion af vesmerten, men min helt egen udokumenterede forklaring er, at barnet har brug for smertelindring når det skal presses igennem fødselskanalen, hvorved bl.a. barnets hovedknogler forskydes. Når kvinden har smerter så udskiller hun kroppens egne smertelindring; endorfinerne og disse kan passere over til barnet via moderkagen. Jo flere endorfiner jo bedre smertelindring til både mor og barn.

Smerteoplevelserne ved en fødsel er meget forskellige og det vil derfor være en vurdering i det enkelte tilfælde, hvilken form for smertelindring der er den rigtigste. Alle dokumenterede undersøgelser og erfaringer viser dog, at tryghed spiller en væsentlig rolle for hvordan kvinden oplever smerten og hvordan hun takler den. Kvinden kan selv øge sit endorfinniveau med en simpel vejrtrækningsøvelse, der udøves ved en MEEEEGET lang og rolig udpustning kombineret med afspænding. Afspænding opnår kvinden (igen) hvis hun er tryg, ved let massage, varme bade eller -puder og den dybe, lange vejrtrækning – alt der kan få hende til at slappe af og give efter. Det vil derudover være optimalt, at give kvinden smertelindring der påvirker hende og barnet mindst mulig og ikke øger risikoen for indgreb i fødslen. Afhængig af hvor hun er i fødslens faser, og om hun føder hjemme eller på hospital, vil ”udbudet” derfor også være forskelligt. For nærmere beskrivelse af konkrete former for smertelindring henvises til opdateret litteratur og spørgsmål til min mailadresse (se nedenfor).
Barsel
Efter barnets fødsel skal moderkagen fødes. Moderkagen slipper oftest livmoderens inderside 10 min til 1 time efter barnets fødsel og fødes ubesværet som en blød klump. Der vil være blødning fra det sår moderkagen efterlader på indersiden af livmoderen i ca. 14 dage, dog kraftigst de første 3 dage. Barnet og moderen vil oftest være speedede de første par timer efter fødslen, af den adrenalin moderen har produceret under vearbejdet. Denne tid bruges derfor bedst til at få et godt førstehåndsindtryk af hinanden og skal derfor helst ikke forstyrres af gæster, telefoner og andre ting der kan vente. Barnet har i 9 måneder været i meget tæt fysisk kontakt med moderen og reagere ofte med gråd når det mister denne tætte hud mod hud kontakt. Det vil derfor være optimalt, uanset fødselsmåde, at fortsætte den tætte hud mod hud kontakt med enten mor eller far. Altså ingen tøj imellem barn og den forælder der holder barnet de første timer.